Min mor opdragede mig til god smag, kvalitet, biodynamik & frihed, gennem mit arb i Amnesty Int dansk afd., lærer jeg om god stil.
Jeg fik følelsen af, jeg var udenfor. For de andre var misundelige. Jeg blev mobbet i det miljø, jeg voksede op i af en 2nden dominerende pige; red alene, gik m drenge, & piger fra klasserne over mig så snart, det var muligt. & det var det! Jeg bed fra mig, gav igen. Men da jeg flyttede til byen fra mindre men attraktiv flække i Nordvestsjælland, fik jeg den helt store tur ved 1st kommende lejlighed, julestue på Rørvig Friskole. Alle tidligere elever inviteredes til at synge m bigbandet, som jeg flittigt & m fornøjelse havde deltaget i før, bare ikke jeg. Meget sent forstod jeg, det handlede om misundelse. Jalousi er mere eksplosiv & rødglødende, misundelse løber usagt gennem os & mellem os m konsekvenser. Gerne over tid. Jeg har set det siden mange x uden at blive for specifik; de seneste fem år har jeg taget adfærden til mig som en reel følelse men jeg vil ikke være sådan!
Nogle synes det er i orden, det gør jeg ikke!
Jeg blev også udelukket fra festen efterfølgende af de 2ndres storebrødre… mit overtøj smidt på svalexn m en led bemærkning om, jeg ikke var velkommen. Klaus, bror til Chris, spurgte mig hvorfor jeg sad i et 2ndet rum, fordi jeg ikke føler jeg er velkommen, svarede jeg. Det er du heller ikke, sagde han, dit tøj ligger på svalexn.
Der er ingen closure på episoden, oplevelsen hænger i luften endnu 30 år efter.
Jeg fornægter ikke mit følelsesliv, det er meget, meget vigtigt at anerkende & jalousien har jeg så godt som INGEN kontrol over men at misunde andre, usagt, ligger som en bramme af frossen jord mellem os & den gør ondt.
Hvis du synes det er OK at misunde dine medmsk uden selv at krybe til korset &/eller gøre noget ved det/granske i dig selv, vil jeg blot minde om livet er vidunderligt for os hver især på fsk måder…For mig fx kan jeg godt misunde msk som har let ved festlige sociale lag, da det ikke er noget jeg har nemt ved selv, hvilket jeg tager ansvar for frem for at udgyde følelsen på andre.
Jeg har ikke brug for msk, der misunder eller gratis inspireres af mig & min indsigt.
Jeg ved det er et fælles men senest & for tit, er jeg blevet mødt m ‘gi noget, du har så meget’!
Aftalen er, vejen er, at lade hinanden være uden at dømme & vide, at svarene er i os & – smukkest af alt – imellem os. Sidstnævnte fordrer evnen, villighed, til at give slip, lade gå & lade leve men også at være ærlige & leve I Lyset ✨
