Jeg havde engang en chef, som sagde tit ‘du er OK, jeg er OK’. Det kommer fra en bog, jeg ikke havde læst & jeg forstod pointen men husker også hvordan jeg for mig selv tænkte: ‘du er fanme ikke OK’… Udsagnet kunne sagtens høre til i blog 14 om permakulturelle relationer, som jeg ynder at kalde dem, vs dark tantra men hvorfor er det så m her & ikke der?
Fordi mekanismen, fænomenet om man vil, i den her sammenhæng har bedst af at blive indenbords frem for ventileret i det ydre uden for en selv. Det er en permakulturel udveksling fordi friktion opstår mellem to & således skaber nyt; om ikke andet varme, energi (penge/kærlighed) men min tanke om den 2nden, min chef, er ikke sød eller umiddelbart rar. &-& jeg har ingen ret til at dømme ham! Derfor bliver det en sag i mit eget hoved. En tanke som forbliver på det mentale plan & som energi bruges i samklang som beskrevet men enestående i sig selv som selvstændig ubrugelig & faktisk skidt. Det havde været bedre om jeg havde ytret det i nuet, lige der, for at tanken kunne blive omsat til energi via friktion, modstand, men sådan taler man ikke til sin chef, for kærligheden, energien er allesteder, overalt, hele tiden. Den behøver ikke blive skabt! Den behøver heller ikke os eller vores teamen-up for at leve & derfor er tanken jeg havde en tanke jeg slipper for plads & ro, samhørighed, venskab & fordi jeg ingen dommer eller Gud er.
Det mentale kørekort, som i øvrigt er et begreb jeg selv har fundet på i kontakten m en atomfysiker, jeg lærte at kende gennem min tætteste søster, Anna, handler nemlig netop for mig om at køre pænt, Comme il faut, & afholde mig fra at køre råddent eller ligefrem galt, indenom eller over for rødt. Self har vi hver vores tolkninger af tanken & mindsettets klarhed, sidstnævnte strejfer også moralen & en etisk overbygning (udover frygt for ordensmagten!) men at hver dag bestræbe sig på at køre pænt mentalt & ikke bidrage til trafikprop, holde igen fx, ser jeg som uhyre vigtigt! Det fordrer måske også, at vi vil Livet, siger ja til det & hinanden for at kunne lykkes & altså bestå både teori- & køreprøven, for det er sammen det kultiverede liv sker.
Jeg er på halen over velvilligheden, jeg møder i os fx i måden vi færdes i trafikken på. Overholder reglerne. Det er jeg selv ved at lære, lidt pinligt & lidt sent, i en alder af 45 år & mor!? Men jeg har simpelthen ikke kendt dem, grænserne, eller er blevet skolet i dem. I MINE køretimer kørte jeg frem ifm det her, I ved, rød-hvide fuld stop-skilt, kørelæreren satte foden ned, skal jeg da ellers lige love for. Han sagde også i en 2nden sammenhæng, hvor jeg var for afventende, at når der var fri bane skulle jeg se at få r*ven m mig. Det husker jeg. Men generelt kører folk jo fantastisk! Det er imponerende. Således ønsker jeg mine tanker. Ordnet som trafikregler ifm hensigtsmæssig & fornuftig tænkning… Katastrofeblink & gak-gak ses for tit. Det handler også om, hvad jeg fylder mig m. Er det fedt, sukker & hvede eller grønne juicer fx? Træner jeg, får jeg rørt mig? Motion er vigtigt for det mentale kørekorts vedligeholdelse. & det er kosten. Spiser jeg på mine følelser? Hvis svaret er ja, har jeg måske brug for at meditere & gå ned i gear for at afdække min psyke & desuden køre godt😉 Men det starter m mig selv, ingen 2nden kan køre bilen for mig. Strukturen, reglerne, er en overenskomst mellem værdier, moral, fornuft, følelser & persona helst i harmoni for at køre stabilt & sikkert.
Det betyder, jeg ved hvor jeg skal hen & hvordan jeg kommer dertil. Jeg følger en overenskomst. Funderet på erfaring & lydhørhed. Her øver vi os i vigepligt & trafiklysets betydning. Hvor jeg er på vej hen, hvor vil jeg gerne hen & holder jeg øje m vejen & er opmærksom på andre?
Fletteregel ses ofte i høj fart & er i bund & grund et kæmpe sats, hver x! Men bum – det virker! Igen, vi giver plads & speeder enten op eller gearer ned alt efter, hvad der efterspørges – Fantastisk service til gavn for alle, imponerende, så det kan vi godt
