Hvordan andre ser mig er også vigtig; skyggen er vigtig. Nogen ser éet, andre ser noget andet. På den måde er det vigtigste selvopfattelsen men alligevel fødes vi ind i et fællesskab som mere eller mindre flokdyr m et hensyn til & syn på hinanden.
Så andres mening er lige så vigtig som mit syn på mig selv; ofte løfter det mig ovenikøbet op når jeg ser ned på eller er træt af mig selv, så jeg igen kan finde min rette størrelse & således mig selv igen.
Nivelleres, atter i vatter…
Et arbejde jeg ikke altid selv kan gøre & i hvertfald da slet ikke gør❕Næh, jeg har da travlt m at løfte andre er det som regel også.
Derfor smart at se udover sig selv, tænke på & tage hensyn til næsten.
En selvfølge, hævder nogen. Flere tager dette hensyn automatisk heller ikke for egen vinding eller for at opnå noget men som immanent medmenneskelighed & måske ligefrem almindelig næstekærlighed.
Dét den demokratiske tanke bygger på.
Af & til må jeg lukke døren til fællesskabet, dette er når Janteloven tager over & fortæller mig jeg skal indskrænke mig, skrumpe & være småtskåren.
Det vil jeg ikke.
& det er der I MIN OPTIK IKKE NOGET GALT M OVERHOVEDET selvom jeg anerkender Majoritetens styrke på godt & Ondt. Janteloven er bare ikke den herskende, det har vi den egentlige lovgivning til, udover almen sund fornuft 👍🏻 jeg moraliserer ikke her, Gud forbyde det men andre uanset kår har ingen ret til at tørre deres af på mig. Længere. For tro mig, jeg er veget, har levet i skyggen, fordi lyset i mig blænder & gør forskrækket; er det min skyld❔
Nej & jeg er afholdt alligevel af dem, der tør mig, fordi de vil mig❕
Det har taget lang tid at nå hertil
Så ja, andres mening er ikke nær så vigtig som ens egen når det kommer til éen selv.