Jeg bryder mig ikke om at være her.
I Danmark, kroppen, verden. Tænker på smøger & på at jeg er i dårligt humør, negativ, & nu dømmes af læseren hårdt❕
Har udsat mig selv for meget. For meget. Det er klart & helingen evig forekommer det. Endeløs uden ophør.
En rejse.
Men en rejse m røven i vandskorpen. Ovenvande bevares men i overlevelse. Klare sig.
Aldrig rigtig nå nogen vegne for dagen i dag skal (bare) tackles, håndteres efter bedste evne uden dissociering, stigmata, stoffer, alkohol, flugt &/eller rus… Alligevel er det en sejr for hver ædru dag (for mit vedkommende også uden røg & gratis discount-sex af medlidenhed & hensynet til næsten) som jeg stille dvæler ved & lader synke ind.
Men herfra bliver det svært.. at leve livet er svært. At være msk er svært & det er skamfuldt.
Det er i hvertfald oplevelsen men jeg bliver nødt til at tage dette dag for dag.
Prøvekøre bilen jeg skal bruge til at køre mine møbler henover Sjælland førend jeg kaster mig ud i det henover Kalvebod Brygge, kulhuse & the works; jeg øver mig.
Også i at tage mig af mig selv, tage mig selv i hånden. Det er en sårbar proces men lykkes bid for bid m hjælp i form af genuin støtte, oprigtighed, ihærdighed, sandhed, at møde op, gøre det, det vigtigste 1st, en ting ad gangen, tålmodighed, en dag ad gangen, ringe, række ud, hjælpe & her ikke mindst sig selv – erfaringen siger, at når jeg hjælper mig selv hjælper jeg andre & omvendt; en cyklus 🙏🏻 ingen er et lukket system, vi er forbundet.
På godt & ondt ☯️
Når jeg gør det, tager et skridt ad gangen, en ting ad gangen & en dag ad gangen, lykkes det at blive her & måske endog også at møde op.
Det lykkes at være mig & være tilstede trods trangen til at flygte, ønsket om at dulme.
Nemt er det ikke & derfor skriver jeg om det her i en stund udenfor rotteræset & krav.
For det er vigtigt at kunne 👍🏻
Dejlig dag Everybody 🏳️🌈🦄🦋📧✨